Arrangementer

Cosplay tema
11.09.2010 14:00 - 19:00


Spil tema
09.10.2010 14:00 - 19:00


Japansk drama
13.11.2010 14:00 - 19:00


Arrangement
11.12.2010 14:00 - 19:00


Arrangement
08.01.2011 14:00 - 19:00


Arrangement
12.02.2011 14:00 - 19:00


Aktive topic


Tilmelding: September Cosplay workshop (3)
Apollo

Hvad ser/laeser du for tiden? (274)
Kristian Kite

Hej (20)
Kristian Kite

Hvad laver du lige nu? (1742)
AlekPixi

skriv ord der starter med det sidste bogstav i det forrige (1519)
AlekPixi

Vedtægter PDF Print E-mail
Monday, 18 May 2009 01:00

§ 1 Navn og hjemsted

stk 1 Foreningens navn er Otaku Batsu Aarhus.

stk 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune.



§ 2 Formål

Foreningens formål er at skabe rammerne for blandt unge at dyrke moderne Japansk kultur og udvide kendskabet til elementer af den Japanske kultur. Med primært henblik på tegnefilm, deres sprog, maden og levevis blandt de unge Japanere, så som (men ikke begrænset til) debatmøder, temadage og museumsbesøg.



§ 3 Medlemmer

stk 1 Alle kan være medlem af foreningen såfremt, at man anerkender vedtægterne og betaler det fastsatte kontingent.

stk 2 Alle medlemmer har stemmeret til generalforsamling og andre steder hvor stemmer ønskes.

stk 3 Et medlem betragtes som udmeldt når, man ikke rettidigt betaler et vedtaget kontingent, ved bortvisning (se § 5) eller når kassereren har fået besked herom.

stk 4 Betalt kontingent refunderes ikke ved udmelding/bortvisning.



§ 4 Kontingent

stk 1 Kontingentet fastsættes ved generalforsamlingen.

stk 2 Kontingentet følger kalenderåret og skal betales senest 14 dage inde i det pågældende år.

stk 3 Dog ved nyt medlemskab betales kontingentet ved indmeldelsen, der gives ikke rabat ved sen indmelding.



§ 5 Udelukkelse af medlemskab

stk 1 Udøver man på nogen måde skadelig virksomhed mod foreningen, kan bestyrelsen udelukke personen fra foreningen med øjeblikkeligt virkning.

stk 2 Bestyrelsen kan envidere ekskludere et medlem efter 1 mundtlig og 1 skriftlig advarsel.

stk 3 Enhver udelukkelse for medlemskab varer til førstkommende generalforsamling, hvor denne tages op igen.

Stk 4 Hvis den udelukkede ikke ønsker, at grunden til udelukkelse kommer frem, kan vedkommende vælge blot at forlade foreningen uden yderligere diskussion, i dette tilfælde varer udelukkelsen til personen ønsker det taget op på en generalforsamling.

stk 5 Ønsker den udelukkede medlemskab igen, skal generalforsamlingen ved et simpelt flertal acceptere dette.



§ 6 Generalforsamlingen

stk 1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

stk 2 Generalforsamlingen afholdes hvert år inden den 31. Marts.

stk 3 Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske med mindst 6 ugers varsel; dette sker via e-mail.

stk 4 Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

stk 5 Den endelige dagsorden skal sendes senest 2 uger før generalforsamlingen.

stk 6 Stemmeret kræver, at man har betalt kontingent.

stk 7 Udøvelse af stemmeret foregår ved fremmøde.

stk 9 Der er en stemme per medlem per afgørelse.

stk 10 Ved valglighed hvor der er to kandidater til bestyrelsesposterne tages der valgrunder indtil en af personerne har vundet. En valgrunde består af spørgerunder indtil ordstyreren finder det på sin plads at stemme igen.

stk 11 Ved valglighed hvor der er mere end to kandidater går de to med flest stemmer videre til et endeligt valg.

stk 12 Afstemning ud over dem til bestyrelsesposter afgøres ved et almindeligt flertal, dog 2/3 flertal ved vedtægtsændringer.

stk 13 Dagsordenen for den almene generalforsamling skal mindst indeholde:

  • Valg af dirigent

  • Godkendelse af bestyrelsens beretning

  • Fremlæggelse af årsregnskab og budget for næste år

  • Fremlæggelse af fremtidige planer

  • Valg af bestyrelse

    • Valg af formand eller næstformand (formand i de lige år; næstformand i de ulige år)

    • Valg af kasserer

    • Valg af to menige bestyrelsesmedlemmer

    • Valg af suppleanter

      • Valg af kasserersuppleant

      • Næstformanden funger automatisk som formands suppleant

  • Valg af revisor

    • Valg af revisorsuppleant

  • Vedtagelse af dette års kontingent

  • Eventuelt



stk 14 Der kan indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling hvis der opstår et problem af en karakter, som skal tages op med medlemmerne (fx. skift af bestyrelsesposter, ændringer af vedtægter m.v., som ikke kan vente til den ordinære). Indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling skal ske med 14 dages varsel. Bestyrelsen kan hvis tilfældet er meget akut sænke varslet, dog skal der gøres hvad der inden for rimelighedens grænser kan gøres for at få gjort flest muligt opmærksomme på dette.

stk 15 Hvis 10% af medlemmerne eller flere ønsker en ekstraordinær generalforsamling skal bestyrelsen rette sig efter dette og sende en indkaldelse snarest muligt. Ønsket skal sendes per e-mail med en e-mail fra hvert medlem. Bestyrelsen kan altid kalde til generalforsamling ved enighed.



§ 7 Bestyrelsen

stk 1 Bestyrelsen består af en formand, næstformand, kasserer og to menige bestyrelsesmedlemmer.

stk 2 Formanden og næstformanden sidder på sin post to år af gangen, forskudt med et års mellemrum. Der er formandsvalg i de lige og næstformandsvalg i de ulige årstal, den øvrige bestyrelse sidder på hver sin post for et år af gangen.

stk 3 Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og står for at den fungerer på fornuftig vis.

stk 4 Fratræder formanden overtager næstformanden posten, indtil nærmeste mulige generalforsamling. Næstformanden fungerer derved som suppleant for formanden.

stk 5 Fratræder næstformanden vælger bestyrelsen en midlertidig næstformand, hvis der er behov derfor, indtil nærmeste regulære generalforsamling.

stk 6 Fratræder kassereren fra sin post vælger bestyrelsen en midlertidig kasser indtil nærmeste mulige generalforsamling.

Stk 7 Kassereren skal have en blank straffeattest.

Stk 8 Bestyrelsen er beslutningsdygtig ved et simpelt flertal.

Stk 9 Bestyrelsen skal mødes mindst hvert kvartal og referat skal foreligge på hjemmesiden senest en uge efter.



§ 8 Tegningsregler og hæftelse

stk 1 Foreningen tegnes udadtil ved formanden samt kassereren.

stk 2 Ved optagelse af lån eller køb og salg af fast ejendom kræves der en enig bestyrelse.

stk 3 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen hæftelse for de på foreningen påhvilende

forpligtelser.



§ 9 Regnskab

stk 1 Regnskabet følger kalenderåret.

stk 2 Overskud og inventar kan ikke tilfalde enkeltpersoner.

stk 3 Et eventuelt overskud bruges som opsparing til større arrangementer og ting som gavner foreningen, herunder kan være (dog ikke begrænset til), projektor, manga-samling og rejse til Japan.

stk 4 Kontingentet fastsættes for et år af gangen ved den ordinære generalforsamling.





§ 10 Opløsning

stk 1 Foreningen kan kun opløses ved 2/3 flertal for dette ved to følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.

stk 2 Foreningens formue overdrages i dette tilfælde til det organ der skønnes at støtte foreningens formål bedst muligt, efter at alle evt. kreditorer er betalt.

stk 3 Med henblik på stk 2. er førsteprioriteten i formålet tegnestilarterne, derved forstået foreninger der arbejder med anime og/eller manga. Herefter ligger Japansk ungdomskultur. Til slut hvis ingen af disse findes så kultur generelt.

stk 4 Forefindes flere organer som klarer kravene fordeles pengene lige mellem disse.



Vedtægterne er vedtaget den 31. Marts 2007

Last Updated on Wednesday, 23 June 2010 18:11
 
designed by www.vonfio.de